Opslag

Skribenten bag skærmen...

Billede
Drømmer, legebarn, idealist, livsnyder, håbløs romantiker, uforbederlig optimist (det meste af tiden, i hvert fald), dyreven, naturelsker, overvejende B-menneske, følsom, uforbederligt nysgerrig og måske en lille smule småskør er nogle af de betegnelser, jeg har hørt andre bruge om mig gennem tiden, og eftersom det i bund og grund er ret svært at skulle sætte ord på sig selv, tillader jeg mig, tillader jeg mig at låne lidt af de ord, jeg har hørt andre bruge om mig. Jeg er 100% landmenneske, som ikke trives uden frisk luft, plads og natur omkring mig, og jeg kan bedst lide at angribe livet og hverdagen med en sund portion positivitet, humor og selvironi samt en umættelig appetit på at udforske og lære nyt. Jeg trives lige så godt i arbejdstøj og med jord under neglene, som på et dansegulv iført fin kjole og "fuld krigsmaling". Overvejende er jeg vist ret omgængelig af natur, og typen der vælger mine kampe med omhu, men når jeg møder uretfærdighed, eller nogen ge...
Billede
Øl, et ædelt kornprodukt De fleste har prøvet at drikke øl. Men har du nogensinde prøvet selv at lave en øl? Jeg stiftede bekendtskab med ølbrygningens ædle kunst for første gang i 2016 og er siden blevet vild med at lege med at sammensætte og brygge forskellige typer øl med forskellige smagsvarianter. Øllen på billedet er en mørk stærk hvedeøl - mit allerførste ølbryg.
Billede
Kæledyr gør dit liv rigere Der er mange årsager til at vælge at have et eller flere kæledyr i sit liv. Det er blandt andet videnskabeligt bevist, at opvækst i et hjem med kat forebygger astma og allergi hos børn, mens både hund og kat eller andre kæledyr kan være med til at stimulere og styrke barnets empati og sociale færdigheder. Sidst, men ikke mindst, giver kæledyr i hjemmet dagligt sjove og gode oplevelser.
Billede
Større og vildere natur i Danmark Naturen i Danmark har det svært. Biodiversiteten - artsmangfoldigheden iblandt vores insekter, dyr og planter - bliver ringere for hver dag, og i en virkelighed hvor 62% af Danmarks areal er opdyrket med landbrug, er der ikke meget plads til naturen. Hvis vi skal vende denne uheldige udvikling, er der behov for at give naturen mere plads og tænke ud af boksen med bl.a. genindførelse af store græssere som elg og europæisk bison. Samtidig skal vi beskytte de naturligt hjemmehørende arter, som indvandrer af sig selv; heriblandt ulven og guldsjakalen.